Design og sy dit helt eget pudebetræk

Har du ikke så meget erfaring med at sy og tænker dit første projekt skal være nemt? Eller måske har du nogle puder derhjemme som ikke er standard størrelse og derfor har du svært ved at finde pudebetræk der passer? Uanset er du velkommen på denne workshop hvor vi skal sy fine og enkle pudebetræk til dit hjem. Det er simpelt at sy pudebetræk og derfor er det det perfekte projekt til dig som ikke er så erfaren med at sy eller blot ønsker at snuse lidt til det at sy.

  • Design selv

    Du kommer til at designe dit pudebetræk helt fra bunden og selv bestemme hvilke mål det skal have. Du kan lave det efter standardmål eller f.eks efter en pude du har derhjemme i forvejen.

  • Materialer

    Pudebetrækket bliver dit eget design da du medbringer lige det stof du ønsker til det. Du modtager en mail inden workshop med info om hvad du skal bruge.

  • Sy på symaskine

    Samtidig vil du lære at sy på sy-maskine og alle de små steps der er i processen. Du vil bagefter kunne fortsætte syning af pudebetræk derhjemme.

Hvem kan deltage?

Workshoppen er for dig, der er 16 år og opefter. Du skal gerne have syet før, og være på min. begynder niveau. Der vil være forskellige sværhedsgrader at vælge mellem alt efter hvad man kan og vil.

Hvad skal du medbringe?

Til workshoppen er der alt det nødvendige udstyr til rådighed for, at du kan udføre workshoppen. Du skal selv have det stof med som du ønsker skal være på dit pudebetræk og du vil modtage en beskrivelse af dette således du ikke er i tvivl om noget, inden workshop start.

Tid og sted

Fredag

1/9

Kl.18-22

Kurset finder sted i Korsvang, Assens.

Du får

💛 4 timers undervisning

💛 Alt udstyr stillet til rådighed (symaskine m.m.)

💛 Dit eget pudebetræk ligesom du ønsker det

💛 Et dejligt pusterum i hverdagen med fordybning i det kreative

Pris: 499,-

Vil du være med?

Tilmelding til Sy dit eget pudetræk - workshop er åben! Udfyld felterne herunder for at reservere din plads.

Underviser

Underviseren på dette kursus er mig - Fie. Jeg er uddannet beklædningsdesigner og har syet i godt og vel 11 år. Min yndlings hobby er at gå på jagt i genbrugsbutikker og finde alle mulige spændende syting som jeg bruger i mine designs. For et par år siden fandt jeg ud af hvor fedt det er at videregive min viden og begyndte derfor at undervise. Har du nogle spørgsmål til min undervisning eller ønsker til en workshop er du velkommen til at sende mig en besked.

Kontakt mig