privatundervisning

Har du brug for ro, fordybelse og tid til gentagelser, når du skal lære noget nyt?
Så er privatundervisning helt perfekt for dig. Her er det nemlig dig der er midtpunkt.

Du bestemmer hvad undervisningen skal handle om og sammen skræddersyer vi en undervisningsplan til dig og dine behov.

Som erfaren underviser har jeg en anerkendende tilgang til læring og det er vigtigt for mig at tilrettelægge et motiverende forløb, som tiltaler dig som elev - hvad enten du blot ønsker hjælp en enkelt gang til at komme videre eller du gerne vil have fast undervisning i en længere periode.
Undervisningen foregår i mit atelier på Næsvej 1, 5610 Assens.

Man kan også få privatundervisning som gruppe - så er I et par veninder, en mødregrupper eller andet så tøv endelig ikke med at sende en besked afsted til mig.

Udfyld kontaktformularen nederst på siden, med dine kontaktoplysninger samt ønsker og behov, så vender jeg tilbage til dig hurtigst muligt.

Hvad kan du blive undervist i?

  • Design / konstruktion

    Alt hvad der handler om forarbejdet til syning. Emner som f.eks.: måltagning/målskema, konstruktion (udarbejdelse af egne designs), drapering, m.m.

  • Syning

    Alt indenfor syning, om du er ny-begynder eller øvet. Emner som f.eks; bukse-oplægning, intro: overlock, intro: sy-maskine, lav knaphuller og sy knap i, m.m.

1 af 2

Pris

Ved køb af flere timer opnås der rabat - se priser herunder*.

Pris pr. time: 375 kr.

Pris for 2 timer: 750 kr.

Pris for 3 timer: 1125 kr.

Pris for 4 timer: 1300 kr. (rabat 200 kr.)

Pris for 6 timer: 1950 kr. (rabat 300 kr.)

Pris for 8 timer: 2500 kr. (rabat 500 kr.)

Pris for 10 timer: 3100 kr. (rabat 650 kr.)

*OBS. prisen er for privatundervisning for én person. Prisen vil være en anden ved flere deltagere. Når du sender en kontaktformular vil du modtage et uforpligtende tilbud.

Birte Rasmussen siger

Efter flere år, hvor symaskinen har hvilet sig, skulle jeg have et lille skub for at komme igang igen.
Fie tilbyder enetimer, og det er ideelt til mig. Vi aftaler fra gang til gang dagens program. Hvordan er det lige med skjult lynlås, et godt lommemønster, stolpelukning, knaphuller osv.
Fie er altid klar på opgaven og en god formidler, så det er altid en fornøjelse at være afsted på kursus hos hende.
Jeg glæder mig hver gang og nyder, det ikke er nødvendigt at skulle køre langt, for at kunne dyrke sin interesse.

mød din underviser

Det er mig, Fie, der står bag Fie Holm Atelier. Jeg er uddannet beklædningsdesigner og har syet i over 11 år – og jeg elsker det stadig!

En af mine yndlingshobbyer er at gå på skattejagt i genbrugsbutikker og finde spændende materialer og små fund, som jeg bruger i mine designs.

For et par år siden fandt jeg ud af, hvor meget glæde det giver mig at dele min viden med andre – og siden da har jeg undervist børn, unge og voksne i at sy, skabe og eksperimentere med deres egne idéer.

Har du spørgsmål til undervisningen eller ønsker til en workshop, er du altid velkommen til at sende mig en besked.

Kontakt mig

Send en forespørgsel

Vidste du....

at jeg også underviser børn og unge i design og syning? Privatundervisning kan bookes til alle aldre.

Aya på 10 år siger ''Det har været virkelig fedt. Det er det jeg har glædet mig til hele ugen. Fie er både god at snakke med og god til at lære fra sig''.

Mia (mor til deltager) siger ''Du er god til børn...min datter er vild med dig og din forretning!''.

1 af 3